… meget i går. Niels var til gengæld meget energisk og plukkede ærter, skrabede kartofler i haven, cyklede en tur og vaskede bil og serverede sundowners hen mod aften.
Jeg sad i skyggen med fødderne i koldt vand og frynsede et par shorts til Niels.
Han havde købt et par deminbukser, som han ikke var tilfreds med, hvorfor han klippede buksebenene af lige over knæet, så de kunne bruges som shorts.
Jeg begyndte så at frynse kanterne, som jeg gjorde med mine egne i 70′erne. Det tog meget længere tid, end jeg husker.
Nu er jeg spændt på, om han er modig nok til at gå med dem 
Jeg er dybt taknemmelig over, at vi har alle vores trækroner, hvor vi kan opholde os i skyggen.
Mange har kappet kronerne af deres træer, så de nu sidder og koger under parasoller, som slet ikke giver samme kølige lindring som træerne.
Træerne puster én i nakken. Det gør en parasol ikke.
Den lille dreng havde slet ikke lyst til at gå tur i løbet af dagen. Det nødvendige blev ordnet lige ved matriklen, hvorefter det gjaldt om at komme i skygge igen omgivet af vandbaljer og -slange.
Tags: Hverdag
